Det kan medicingennemgangen bruges til:

Jeg skaber mig et overblik over, om der kunne være noget medicin, som du evt kunne undvære, eller som du måske kunne have gavn af og ikke allerede får, ved at læse din journal og din medicinliste.
Når vi mødes/ringer sammen, taler vi om hvad de forskellige præparater er til, og hvorfor du får dem.
Efter at vi har drøftet mulighederne for evt ændringer tager du enten selv eller sammen med mig ned til din læge og taler med ham/hende om at få medicinen ændret.

Forudsætninger for medicingennemgang:

Du skriver en mail eller ringer til mig og fortæller om, hvad du ønsker hjælp til.
Her er det godt at have tænkt over:
  • Om du har et billede/print af den medicinliste, som du selv/hjemmeplejen doserer medicin efter, som du kan sende mig.
  • Om der er nogle specifikke spørgsmål, du især ønsker besvaret ift den medicin du får, som jeg skal have specielt fokus på?
  • Har du mistanke om, at du har bivirkninger til noget af medicinen?
  • Ønsker du at mødes eller at tale over telefon/skype/facetime?
  • Hvornår har du plads i din kalender?
  • Er der nogle kommende aftaler med egen læge eller sygehuset, vi skal tage højde for?
Kontakt på mail29 89 23 57
Eller bliv ringet op

Når vi har aftalt hvordan dit forløb skal se ud, sender jeg dig et overslag på omkostningerne.

Jeg får dit cpr-nummer, hvorefter jeg sender dig en anmodning om en fuldmagt til at tilgå dine journaloplysninger på sundhed.dk. Denne kommer i din e-boks eller med almindelig post, hvis du ikke har e-boks. Jeg får først adgang, når du har godkendt anmodningen, og du kan trække fuldmagten tilbage når som helst.

Hvis du ønsker, at jeg skal informere dine pårørende om, hvad vi taler om ift medicinen, sender jeg yderligere en fuldmagt, som du skal underskrive, der giver mig lov til dette.